Igennem flere årtier er der blevet forsket i effekten af fluegift. Tilbage i midten af 1970’erne begyndte blandt andre J. Keiding at få overblik over, hvordan den almindelige stueflue (Musca Domestica) reagerede på de gifttyper, man havde til rådighed før i tiden. (Keiding J, 1975 og 1977)

Forfatteren fandt, at der dengang var fund af multiresistente stuefluer mange steder i Danmark. Effekten af fluegiften forsvandt derfor. Man forsøgte sig derfor med at udvikle forskellige typer af insekticider, der kunne afløse hinanden, for at imødekomme problemet.

På trods af udviklingen af nye midler – udvikler fluerne fortsat resistens overfor kemisk bekæmpelse

Michael Kristensen, Andrew, G. Spencer og Jørgen B. Jespersen, hvoraf flere i sin tid var tilknyttet Statens Skadedyrslaboratorium, gav en nyere status af problematikken i 2001 i artiklen The status and development of insecticide resistance in Danish populations of the housefly Musca domestica L. Billedet var dog stort set det samme som i 1970’erne. Det understøttes af nyere forskning, bl.a. artiklen Evolution of resistance to pyrethroid insecticides in Musca domestica af Jeffrey G. Scott fra 2016.

Hvad kan man så gøre?

Retningslinjer for fluebekæmpelse på og omkring gårde med husdyr fra 2014, der er udarbejdet af AGRO – INSTITUT FOR AGROØKOLOGI på Aarhus Universitet, beskriver, hvordan man kan undgå eller forsinke udviklingen af resistens blandt de fluer, der befinder sig i ens stald:

Dette gøres bedst ved

1) at lære at leve med en lille fluebestand i staldene,

2) kun at foretage en kemisk bekæmpelse når det er nødvendigt,

3) ikke at søge en total bekæmpelse med kemiske midler,

4) at anvende de rigtige midler på de rigtige steder og tidspunkter (se nedenfor) og

5) periodevis at undlade kemisk bekæmpelse og


6) at skifte mellem midler med forskellige aktive stoffer.


(AGRO – INSTITUT FOR AGROØKOLOGI, AARHUS UNIVERSITET, 2014, s. 4)

En kombination af larvicider, smøremidler og plader med granulat samt rengøring kan forsinke resistensudvikling

En mulighed, som AGRO – Institut for AGROØKOLOGI nævner, som en mulighed for bekæmpe fluer og forsinke udviklingen af resistens, er at anvende en kombination af larvicider (et kemisk middel, der forhindrer fluernes larver i at udvikle sig til voksne fluer), samt smøremidler og plader med granulat (ædegift, der fungerer ved at indeholde en kombination af sukker og gift, som fluerne tiltrækkes af).

Larvicider udgør endnu ingen risiko for udvikling af resistens, men skal suppleres af smøremidler

Larviciderne, som endnu ikke har vist sig at udgøre en risiko for resistens, skal tilføres den friske gødning i stalden, men det skal suppleres med smøremidler, der skal males eller smøres ud på stolper, skillevægge og lign. Og kun i områder, hvor det ikke kommer i kontakt med hverken dyr eller børn.

Smøremidler har ingen effekt på stikfluer

Man skal gøre sig klart, at smøremidler ingen effekt har mod stikfluer, da de ikke tiltrækkes af sukker, men i stedet lever af at suge blod fra dyr eller mennesker.

Ifølge Retningslinjer for fluebekæmpelse på og omkring gårde med husdyr er det dog nødvendigt samtidig ikke at give fluerne gode muligheder for at formere sig, hvilket sker ved at holde stalden fri for møg, så vidt det er muligt.

Sprøjtemidler (Aerosoler) virker indledningsvist effektivt mod fluer, men risikoen for resistens er stor

AGRO – Institut for AGROØKOLOGI anbefaler ikke at anvende sprøjtemidler mere end en gang om ugen, hvis man vil undgå, at fluerne udvikler resistens overfor dem. De kan anvendes i de tilfælde, hvor man oplever meget varme dage og stor opblomstring af uønskede fluer i stalden eller, når man ikke har kunnet lykkedes med at holde mængden af møg i stalden nede.

Alternativer til fluegift er mekanisk fluebekæmpelse eller biologisk fluebekæmpelse

Mekanisk fluebekæmpelse ses ofte som fluefangere med lim eller fælder med ultraviolet lys. I følge Retningslinjer for fluebekæmpelse på og omkring gårde med husdyr kan mekanisk bekæmpelse nogle steder reducere flueproblemer, men ikke stå alene som metode.

Biologisk fluebekæmpelse med enten gyllefluer eller snyltehvepse kan effektivt reducere mængden af uønskede fluer uden risiko for resistens

sjdksjdksjd

Biologisk bekæmpelse med brug af gyllefluer kan anvendes med stor succes i mange svinestalde med spaltegulve og flydelag. Snyltehvepse kan anvendes, hvor der ophobes fast gødning over en længere periode såsom kalvebokse og større arealer med dybstrøelse

(AGRO, INSTITUT FOR AGROØKOLOGI, AARHUS UNIVERSITET, 2014, s. 5)

Referencer

Keiding J. (1975) Problems of housefly (Musca domestica) control due to multiresistance to insesticides. Journal of Hygiene, Epidemiology, Microbiology, and Immunology. 19(3):340-355.

Keiding J. (1977) Resistance in the Housefly in Denmark and Elsewhere. Pesticide Management and Insecticide Resistance, Academic Press, Pages 261-302,

Scott, Jeffrey G (2016) Evolution of resistance to pyrethroid insecticides in Musca domestica. Pest. Manag. Sci., 73: 716-722.

Kristensen, Michael, Spencer, Andrew G, Jespersen, Jørgen (2001) The status and development of insecticide resistance in Danish populations of the housefly Musca domestica L. Pest Manag Sci 57:82±89

Illustration af Jaron Nix fra Unsplash